 |
| Besøgende |
 Gæster online: 1
Ingen brugere online
Antal brugere: 73
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: klinge
|
|
| Regler for praktisk prøve |
Til den praktiske prøve stilles en række krav. Jeg gennemgår dem naturligvis før du skal til teoriprøve, men her den del af de sagkyndiges retningslinjer for at afholde en prøve og hvad der kræves af dig.
Se også, " fejlkatalog", hvor du kan se hvordan fejl bliver vægtet.
Den praktiske prøves varighed
Den kørselstid, der afsættes og anvendes til bedømmelse af aspirantens færdigheder og adfærd i trafikken, må ikke være under 25 minutter ved den praktiske prøve til kategori A, kategori B, kategori B/E og den praktiske prøve til traktor/motorredskab. For øvrige kategorier må kørselstiden. der afsættes og anvendes til færdigheds- og adfærdsbedømmelsen, ikke være under 45
For så vidt angår den praktiske prøve til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori B og D henvises til afsnit 6.3.3.
Udover kørselstiden skal der afsættes tid til kontrol af aspirantens identitet, dokumenter, oplysning om prøvens forløb, kontrol af køretøjets udstyr, evaluering af prøveforløbet mv., eventuel udfyldelse af stamkort og udstedelse af midlertidigt kørekort. Dette kan erfaringsmæssigt tage indtil 20 minutter.
Prøven kan om nødvendigt forlænges. Prøven kan kun afbrydes, hvis
1. aspiranten intet kan løse af kontrolprøven eller
2. aspiranten begår en meget alvorlig fejl, der medfører nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke.
5.3.4 Gennemførelse af prøven Mødet med aspiranten
En imødekommende henvendelse til aspiranten med hilsen og præsentation vil skabe tillid og være et godt grundlag for prøven.
Kontrol af aspirantens identitet
Før afholdelse af den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige med henblik på identifikation af aspiranten kræve et af de dokumenter, der er nævnt i kørekortcirkulærets § 5, stk. 2, forevist.
Er aspiranten ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven, som herefter anses som ikke bestået. Den praktiske prøve kan dog alligevel gennemføres, såfremt aspiranten på anden måde kan dokumentere sin identitet. Den prøvesagkyndige skal i sådanne tilfælde gøre aspiranten opmærksom på, at udstedelse af kørekort forudsætter henvendelse til kørekortkontoret med henblik på forevisning af et af de i § 5, stk. 2, nævnte dokumenter.
12
Retningslinier for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
Er en praktisk prøve gennemført i tilfælde, hvor aspiranten ikke er i besiddelse af den fornødne dokumentation for sin identitet, skal den prøvesagkyndige sikre sig, at det midlertidige kørekort ikke udleveres, før den fornødne dokumentation er forevist.
Kontrol af dokumenter
Det skal kontrolleres, at kørelærerens eksemplar af lektionsplanen er medbragt. Er kørelærerens eksemplar af lektionsplanen ikke medbragt, udfyldt eller underskrevet, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven, som herefter anses som ikke bestået.
Det skal herudover kontrolleres, at aspiranten opfylder betingelserne for at kunne aflægge praktisk prøve, herunder at de nødvendige underskrifter på ansøgningen er til stede.
Såfremt disse underskrifter ikke er til stede, kan den praktiske prøve dog alligevel gennemføres, hvis kørelærerens eksemplar af lektionsplanen er udfyldt og underskrevet. Den prøvesagkyndige skal i sådanne tilfælde gøre aspiranten opmærksom på, at udstedelse af kørekort forudsætter henvendelse til den prøvesagkyndige (eller eventuelt kørekortkontoret) med henblik på forevisning af korrekt udfyldt og underskrevet ansøgning.
Prøvekøretøj og prøvested
Den prøvesagkyndige kan kræve dokumentation for, at det køretøj, der skal anvendes til køreprøven, opfylder bestemmelserne som anført i bilag 5 til kørekortbekendtgørelsen.
Aspiranter, der ikke møder på det aftalte sted og til det fastsatte tidspunkt, kan afvises. Dette vil normalt medføre, at ny prøve skal berammes mod betaling.
Kontrol af køretøjets udstyr
Prøven starter normalt med en kontrol af køretøjets udstyr.
· Aspiranten skal demonstrere færdigheder i at kontrollere udvalgte dele af det konkrete køretøjs lovpligtige udstyr (kontrolprøven) som anført i undervisningsplanernes afsnit.
Der må ved kontrolprøven ikke kræves brug af værktøj eller inspektion af ikke umiddelbart tilgængelige dele af køretøjet. Under kontrollen skal aspiranten undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres. Den prøvesagkyndige skal være opmærksom på, at kontrolprøven først og fremmest er en prøve i praktisk færdighed. Kontrolprøven må ikke få karakter af en teoretisk overhøring.
13
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
Den prøvesagkyndige skal gennemføre kontrolprøven i overensstemmelse med indholdet af de opgavekort, der er udarbejdet af Rigspolitiet. Det skal sikres, at alle opgavekort anvendes i samme omfang ved kontrolprøven. Det må ikke være forudsigeligt for aspiranten, hvilket opgavekort som vælges.
Opgavekortene til kategori A og B er udarbejdet således, at aspiranten skal anmodes om at undersøge 3-5 af "kontrolpindene" fordelt over 3 af de 5 afsnit ("Styreapparat", "Bremser", "Lygter, reflekser og horn", "Motor og udstødningssystem" samt "Bærende dele"), der indeholder kontrolstof.
Opgavekortene til kategori C, D, B/E, C/E og D/E er udarbejdet således, at aspiranten skal anmodes om at undersøge 3-5 af "kontrolpindene" fordelt over 3 af de 7 afsnit ("Styreapparat", "Bremser", "El-anlæg, lygter, reflekser, signalapparat mv.", "Bærende dele", "Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel", "Karosseri og opbygning" samt "Vogntogets sammenkobling og dokumenter"), der indeholder kontrolstof og stof vedrørende udpegning af tegn på fejl.
Da kontrolprøven alene omfatter det køretøj, som aspiranten gennemfører den praktiske prøve i, vil der kunne forekomme kontrolpinde, der ikke kan kontrolleres.
Orientering om den praktiske prøves forløb
Ved prøvens begyndelse skal den prøvesagkyndige give en kort orientering om prøvens afvikling, herunder
- hvorledes prøven bliver dirigeret,
- muligheden for at stille supplerende spørgsmål om prøveforløbet, - at prøven ikke er undervisning, og - at køre som indlært hos kørelæreren.
Orienteringen skal medvirke til at reducere aspirantens nervøsitet ved at give oplysning om prøven og om, hvordan den prøvesagkyndige og aspiranten skal forholde sig under prøven.
Prøven i kørsel
Den prøvesagkyndige skal give de nødvendige anvisninger om rute, manøvrer o.s.v. tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan nå at opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige skal lede prøven på en sådan måde, at aspiranten ikke tilskyndes til at handle mod færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt eller tvinges ud i unormale færdselssituationer.
14
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
Under prøven til motorcykel skal aspiranten køre efter de anvisninger om rute og manøvrer, som den prøvesagkyndige giver over radioanlægget. I særlige situationer, eksempelvis ved døveprøver, kan anvisningerne gives på anden måde.
De manøvrer, som er indøvet på lukket øvelsesplads, under indledende øvelser på vej og køreteknisk teknisk anlæg, skal ikke ved prøven udføres separat, medmindre de direkte er anført i undervisningsplanens afsnit 7 "Manøvrer på vej", men skal indgå i forbindelse med den normale betjening af køretøjet under kørslen. Dog skal baglænskørsel, herunder baglænskørsel omkring hjørne, indgå stikprøvevis og kan kun kræves udført med nogen præcision. Eksempelvis må kørsel i 8 -tal samt forlæns- og baglæns slalom ikke kræves udført.
Den prøvesagkyndige skal sikre sig, at baglænskørsel, herunder baglænskørsel omkring hjørne, kun foregår på steder, hvor manøvren giver mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.
Der skal ikke udføres baglænskørsel omkring hjørne i forbindelse med den praktiske prøve til
kategori D/E.
5.3.5 Indgreb i prøven
Den prøvesagkyndige skal under kørslen gribe ind enten verbalt eller ved brug af køretøjets betjeningsudstyr (fysisk indgreb), hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden eller for at undgå påkørsel.
Den prøvesagkyndige kan gribe ind verbalt, hvis det er nødvendigt for at overholde færdselslovens bestemmelser.
Den prøvesagkyndige skal fortrinsvis anvende det verbale indgreb. Hvis det verbale indgreb ikke er tilstrækkeligt til at afværge en faresituation eller en påkørsel, skal den prøvesagkyndige gribe ind fysisk ved at overtage føringen af køretøjet.
I Fysisk indgreb
Et fysisk indgreb kan beskrives som en overtagelse af føringen af køretøjet ved anvendelse af køretøjets betjeningsudstyr.
Verbalt indgreb
Et verbalt indgreb er en mundtlig vejledning eller tilrettevisning, der ikke indebærer en egentlig overtagelse af føringen af køretøjet ved anvendelse af køretøjets betjeningsudstyr.
· Hensigten med det verbale indgreb er at gøre afviklingen af den praktiske prøve mere glidende for blandt andet derved at undgå påkørsler. Heri indgår den prøvesagkyndiges færdselsmæssige forudseenhed og rutine.
15
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
Det verbale indgreb skal foretages i så god tid, at aspiranten har mulighed for at udføre det anviste, men ikke så tidligt, at aspiranten fratages muligheden for selvstændigt at foretage den nødvendige korrektion.
Det verbale indgreb må ikke have karakter af at være køreundervisning. Indgrebets konsekvenser
En fejl, hvor den prøvesagkyndige griber ind fysisk, skal vægtes som en meget alvorlig fejl, der medfører, at prøven anses for ikke-bestået. Prøven skal afbrydes.
En fejl, hvor den prøvesagkyndige griber ind verbalt, skal betragtes som en fejl, der skal vægtes i overensstemmelse med fejlgradueringerne i "Fejlkataloget".
Forpligtigelser
Ifølge færdselsloven er aspiranten fører af køretøjet under den praktiske prøve. Den prøvesagkyndige vil derfor være at betragte som passager, men med et særligt ansvar. Dette særlige ansvar påhviler den prøvesagkyndige under hele prøveforløbet og indtræder især, når der gribes ind ved fare for sikkerheden eller fare for påkørsel. Tilsvarende gør sig gældende, hvis der verbalt gribes ind, især hvis indgrebet er fejlagtigt eller sker på et forkert grundlag.
5.3.6 Bedømmelse af prøven
Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om aspirantens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.
Det er således vigtigt, at den prøvesagkyndige bruger undervisningsplanen som grundlag for bedømmelsen af aspiranten, idet køreprøvens formål er at kontrollere, om aspirantens færdigheder svarer til de krav, der fremgår af undervisningsplanens delmålsbeskrivelser.
Til brug ved bedømmelsen af aspiranten skal den prøvesagkyndige lægge følgende præstationskrav fra undervisningsplanen til grund:
Kontrolprøven
Ved kontrolprøven anvendes følgende præstationskrav:
- at kunne kontrollere vil sige, at aspiranten uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres.
16
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
- at kunne udpege vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr.
Fejl i kontrolprøven
Kan aspiranten intet løse eller kun delvis løse kontrolprøven, bedømmes præstationen i henhold til "Fejlkataloget".
Den praktiske prøve
Som grundlag for bedømmelsen af den praktiske prøve anvendes følgende præstationskrav:
- At kunne aflæse og forstå betydningen af vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang,
- at kunne beherske orienterings-, manøvrefærdigheder og andre færdigheder vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt og udføre manøvrer fejlfrit med køretøjet,
- at kunne opfatte og bedømme vil sige, at aspiranten skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation, forstå forholdets betydning og hvordan man reagerer herpå,
- at kunne genkende vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen og efterleve betydningen af disse, og
- at kunne reagere hensigtsmæssigt vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og til trafikafviklingen.
Fejl i den praktiske prøve
Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl.
Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Manglende efterlevelse af anvisninger for færdslen kan også anses for alvorlige fejl.
En fejl i en praktisk prøve er et udtryk for, at et forhold i et delmål i undervisningsplanen ikke er opfyldt. Den enkelte fejl kan have forskellig betydning for den samlede bedømmelse. Derfor opdeles fejl i "mindre fejl", "fejl", "alvorlig fejl" og "meget alvorlig fejl".
Indholdet af de enkelte fejltyper kan beskrives således:
17
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
1. Mindre fejl: Et forhold, som alene ikke vil have nogen betydning, men sammen med andre forhold kan få betydning. Som eksempel kan nævnes, at hastighedsgrænsen overskrides medmindre end 10%.
2. Fejl: Et forhold, som alene ikke vil have større betydning, men sammen med andre forhold vil få betydning. Som eksempel kan nævnes, at ved møde ikke holdes tilbage for modkørende, der må trække lidt til højre på kørebanen.
3. Alvorlig fejl: Et forhold, som isoleret har en væsentlig betydning, som alene ikke vil være afgørende, men sammen med enkelte andre forhold vil få afgørende betydning. Som eksempel kan nævnes, at der ikke køres med max. hastighed på motorvej.
4. Meget alvorlig fejl: Et forhold, som - alene - kan have afgørende betydning. Som eksempel kan nævnes, at aspiranten er til fare for modkørende ved venstresving.
Til brug for den prøvesagkyndiges bedømmelse anvendes "Fejlkataloget".
Eksemplerne i kataloget er ikke udtømmende, men er hensigtsmæssige at anvende for at opnå en ensartet bedømmelse af praktiske prøver og en høj kvalitet af praktiske prøver i hele landet.
Udfaldet af en praktisk prøve vil altid bero på en konkret vurdering - en helhedsvurdering. Den prøvesagkyndige skal foretage et skøn på baggrund af prøvens elementer og delmålene i undervisningsplanen. Det er vigtigt at præcisere, at der aldrig i denne bedømmelse må indgå faste regler ("skøn under regel").
Særlige forhold vedrørende bedømmelsen
En afgørende bedømmelse må normalt ikke foretages i den første del af prøven af hensyn til almindelig prøvenervøsitet.
Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor aspiranten viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at aspiranten ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.
Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt viser, at aspiranten ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.
Når baglænskørsel, jf. afsnit 5.3.4, kun kræves gennemført med nogen præcision, vil det sige, at afstanden til kantstenen (kantlinien) er mindre væsentlig, men at manøvren skal være udført på en sådan måde, at det er muligt at fortsætte baglænskørslen nogenlunde parallelt med kanten på den vej, der er bakket ind på.
18
Retningslinjer for afvikling af køreprøver VERSION 7.02
Såfremt det viser sig, at køretøjet/vogntoget er ved at ramme kantstenen (kantlinien), eller at vogntoget er ved at "knække sammen", og aspiranten ikke selv foretager de nødvendige korrektioner (fx. kører lidt frem), kan den prøvesagkyndige - efter en vurdering af aspirantens øvrige præstationer under prøveforløbet - tillade, at aspiranten udfører manøvren igen ved at starte forfra.
På samme måde kan den prøvesagkyndige tillade, at fx. en parkering ved baglæns indkørsel til vejkant må starte forfra.
I forbindelse med den praktiske prøve til kategori A skal det indgå i bedømmelsen af en aspirants placering i en vognbane under ligeudkørsel, at en placering umiddelbart til højre for en tænkt midterlinie i vognbanen kan være lige så korrekt, som en placering umiddelbart til venstre for den tænkte linje.
Afslutning af prøven
Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Ikke-bestået prøve
Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende opfyldt. Årsagerne hertil skal anføres i Rigspolitiets bedømmelsesskema.
Bedømmelsesskema
Bedømmelsesskemaet skal udfyldes efter afslutningen af den praktiske prøve og skal angive, hvilke delmål i den omhandlede undervisningsplan for køreuddannelsen, aspiranten ikke har opfyldt i tilfredsstillende omfang.
Bedømmelsesskemaet udleveres til aspiranten, og en genpart opbevares af politiet/SBI i mindst 4 uger med henblik på dels eventuel klagebehandling, dels til brug for prøvestedets kvalitetssikring af køreprøven. En genpart anvendes til statistisk brug. 19 Retningslinjer for afvikling af køreprøver
VERSION 7.02
Bestået prøve Stamkort
Er den praktiske prøve bestået, skal den prøvesagkyndige i overensstemmelse med kørekortcirkulærets § 13 med tydelig håndskrift udfylde et stamkort. Aspiranten skal i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken på stamkortet. Underskriften skal afgives med sort pen og holdes inden for rubrikkens ramme. Er aspiranten ikke i stand til at udfylde underskriftsrubrikken, efterlades rubrikken blank, og der foretages i stedet afkrydsning i feltet "Ansøger er ikke i stand til at afgive underskrift".
Stamkortet og ansøgningen sendes eller indleveres direkte til kørekortkontoret af den prøvesagkyndige. Ansøgningen og stamkortet må ikke udleveres til kørelæreren, aspiranten eller andre, såfremt prøven er bestået.
Midlertidigt kørekort
Når aspiranten har bestået køreprøven, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort. Dette sker dog ikke i de tilfælde, hvor aspiranten kun på anden måde end den i § 26 i kørekortcirkulæret anførte har kunnet legitimere sig, jf. herom kørekortcirkulærets § 29, stk. I. Eventuelt tidligere kørekort skal afleveres til den prøvesagkyndige, dog ikke i de i kørekortcirkulærets § 26, stk. 3, nævnte tilfælde. I sidstnævnte tilfælde skal tidligere kørekort afleveres til kørekortkontoret i forbindelse med aspirantens forevisning af den fornødne dokumentation for sin identitet.
Den prøvesagkyndige skal gøre aspiranten opmærksom på, at det midlertidige kørekort ikke gælder ved kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige. Oplyser aspiranten at skulle føre motorkøretøj i andre lande, skal den prøvesagkyndige give vejledning om adgangen til at fa udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 53, stk. 3.
Om midlertidigt kørekort i forbindelse med kontrollerende køreprøve henvises til afsnit 7 "Kontrollerende køreprøve".
5.3.7 Natteblindeprøver
Såfremt det i lægeattesten er anført, at aspiranten lider af natteblindhed, skal den praktiske køreprøve afholdes på følgende måde:
Der afholdes en almindelig køreprøve i dagtimerne med sædvanlig påtegning om resultatet på ansøgningen om kørekort.
20
Retningslinjer for afvikling af køreprøver
VERSION 7.02
• Såfremt den almindelige køreprøve bestås, udstedes der ikke midlertidigt kørekort, men aftales et tidspunkt for afholdelse af natteblindeprøve snarest muligt.
· Prøven skal foregå på et tidspunkt i overgangen mellem dagslys og mørke. Prøven skal køres på steder, der veksler mellem stærkt oplyste gader og ringe oplyste gader.
Formålet med prøven er at konstatere, om aspirantens øjne hurtigt nok vænner sig til de skiftende lysforhold, og om orienteringsevnen derved bevares.
Hvis natteblindhed ikke ses at have indflydelse på aspirantens orienteringsevne, noteres dette i ansøgningen om kørekort, og der udfyldes et stamkort og udstedes et midlertidigt kørekort.
Hvis det modsatte konstateres, påføres ansøgningen en fyldestgørende begrundelse herfor, og det midlertidige kørekort udstedes med påtegning: "Natteblind. Motordrevet køretøj må kun føres i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang".
5.3.8 Specialprøver
Aspiranter, der på grund af ganske særlige forhold, der skal være dokumenteret, eksempelvis ved speciallægeerklæring, ikke kan aflægge sædvanlig praktisk prøve, kan aflægge prøven under hensyntagen til erklæringens indhold.
Oplysninger om Bjørn Arne Skinnerup.
Copyright © 2003 [Bjørn's køreskole]. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 04. juni 2008
|
|
|
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.
Log ind eller meld dig til.
Teksten er ikke vurderet.
|
|
|
|
|
|
|
| Lygtetændingstid |
 |
På Hørning Manøvrebane| Sol op | 05:42 | | Sol ned | 18:51 |
|
|
| Indlogning |
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
|
|
| Begivenheder |
| Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
|
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
| 6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
| 13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
| 20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
| 27 |
28 |
29 |
30 |
|
|
|
Næste 60 dage
Ingen |
|
